Efterlysning på Facebook

Guide til efterlysning på Facebook

  1. Opret et enkelt offentligt opslag på din private Facebook-profil med et vellignende helfigurs-billede af hunden, race, eventuelt størrelse samt særlige kendetegn. Oplys, hvor hunden er forsvundet fra, forsvindingstidspunkt og selvfølgelig dit telefonnummer. Oplys IKKE hundens navn, da fremmede menneskers kalden kan skræmme hunden væk.
Tilføj teksten: KUN OBSERVATIONER - Venligst ikke råbe, jage eller prøve at indfange hunden!
Med et enkelt opslag kan du løbende holde alle delingerne opdateret med eventuelle observationer, beretninger eller anden relevant information. Opretter du derimod et efterlysningsopslag direkte ind i for eksempel en lukket gruppe, kan opslaget ikke deles. Der er ligeledes risiko for, at folk tager screenshots af opslaget fra en lukket gruppe og deler det i andre grupper, og du vil i så fald ikke få notifikationer vedrørende observationer.
  2. Aktiver dit nabolag. Del dit opslag i diverse Facebookgrupper, såsom lokale borgergrupper for din region eller for dit postnummer eller by.
  3. Aktiver de frivillige. Del også dit opslag i landsdækkende eller regionale grupper med fokus på efterlyste/fremlyste hunde og dyr.
  4. Aktiver dit eget netværk. Opfordre dine venner, familie og netværk til at dele opslaget.

Kontakt Vi Finder Hund

Kontakt os på tlf. +45 8877 2555 - vores vagthavende er klar på telefonen! 

Du kan også sende os en besked via kontaktformularen eller direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi Finder Hund - frivilligt genforeningsarbejde

Støt Vi Finder Hund!